Hjernen i praksis

Relationens betydning for udviklingen af et sundt, fleksibelt og robust centralnervesystem.

Et oplæg for familieplejere og ansatte på dag og døgntilbud der har kontakt til udsatte børn.

Hjernen er en utrolig kompleks struktur, som vi stadig kun har begrænset viden om. Imidlertid har de seneste års forskning givet os nye forståelser af hjernen og forståelser om, hvordan den udvikler sig i et samspil mellem arv og miljø.

Børn, der er anbragt i familiepleje eller i andet døgntilbud, har inden anbringelsen været udsat for flere traumatiserende oplevelser i form af krænkelser, vold eller omsorgsvigt. Oplevelser, som allerede har forstyrret barnets udvikling og har formet dets centralnervesystem i en retning af større sårbarhed og mindre fleksibilitet. Dette medfører ofte reaktioner fra barnet, som kan virke uforståelige og frastødende på de nære voksne, der er omkring det.

Med udgangspunkt i konkrete og praktiske eksempler vil der i oplægget være fokus på relationens betydning for hjernens udvikling og fejludvikling. Der vil blive set på måder, hvorpå uforståelige og tilsyneladende meningsløse reaktioner fra barnet kan forstås som meningsfulde.

Vi skal tale om konflikter, og hvad der sker i hjernen i en konflikt. Vi skal tale om, hvordan voksne igennem anerkendelse og afstemning målrettet kan arbejde med at udvide sin egen evne og barnets evne til at håndtere konflikter og anden modgang.

Kvaliteten af de relationer børn indgår i, har afgørende betydning for, hvordan de har det her og nu, og hvordan de får det senere i livet. Relationer er i samspil med barnets biologiske grundlag afgørende for, hvordan dets centralnervesystem udvikler sig.